Vi værner om dit privatliv. Fra og med den 3. april 2025 opdateres vores privatlivspolitik, så den indeholder yderligere oplysninger om behandling af dine data.

Spotifys Privatlivspolitik

Gældende fra den 3. april 2025

1. Om denne politik

2. Dine rettigheder og styring vedrørende persondata

3. Persondata, som vi indsamler om dig

4. Vores formål med at bruge dine persondata

5. Deling af dine persondata

6. Opbevaring af data

7. Overførsel til andre lande

8. Beskyttelse af dine persondata

9. Børn

10. Ændringer af denne politik

11. Sådan kontakter du os

1. Om denne politik

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan vi behandler dine persondata hos Spotify AB. Fra nu af benævner vi den "denne politik/politikken".

Den gælder for din brug af:

  • alle Spotify-streamingtjenester som bruger. Dette omfatter f.eks.:
    • din brug af Spotify på enhver enhed
    • den personlige tilpasning af din brugeroplevelse
    • den infrastruktur, der er påkrævet for at levere vores tjenester
    • tilknytning af din Spotify-konto til en anden app
    • både vores gratis streamingmuligheder og betalingsmuligheder (hver især benævnt en "Tjenestemulighed").
  • andre Spotify-tjenester, der indeholder et link til denne politik. Dette omfatter Spotify-websteder, kundeservice og fællesskabets websted

Fra nu af benævnes disse kollektivt "Spotify-tjenesten".

Indimellem kan vi udvikle nye eller tilbyde yderligere tjenester. Disse vil også være underlagt denne politik, medmindre andet er angivet, når vi introducerer dem.

Denne politik er ikke:

  • Spotifys brugsvilkår, som er et separat dokument. Brugsvilkårene beskriver den juridiske kontrakt mellem dig og Spotify for brug af Spotify-tjenesten. De beskriver også reglerne for Spotify og dine rettigheder som bruger
  • en politik for din brug af andre Spotify-tjenester, der har deres egen privatlivspolitik. Andre Spotify-tjenester omfatter Anchor, Soundtrap, Megaphone og Spotify Live-appen

Andre ressourcer og indstillinger

Der er vigtige oplysninger om dine persondata lige her i denne politik. Det kan dog være en god idé at tage et kig på vores andre ressourcer og muligheder for styring i forbindelse med privatliv:

  • Privatlivscenter: en brugervenlig hub med nyttige videoer og oversigter over de vigtigste emner.
  • Privatlivsindstillinger for konto: Styrer behandlingen af visse persondata, herunder tilpasset annoncering.
  • Indstillinger for notifikationer: indstilling af, hvilken markedsføringskommunikation du får fra Spotify.
  • Indstillinger (findes i computer- og mobilversionerne af Spotify): Styrer visse aspekter af Spotify-tjenesten, f.eks. "Sociale medier" og "Eksplicit indhold". Under indstillingen "Sociale medier" kan du:
    • starte en privat session
    • vælge, om du vil dele det, du lytter til på Spotify, med dine følgere
    • vælge, om du vil vise dine senest afspillede kunstnere på din offentlige profil

Under indstillingen "Eksplicit indhold" kan du styre, om indhold, der er markeret som eksplicit indhold, kan afspilles på din Spotify-konto.

  • Politik vedr. cookies: oplysninger om, hvordan vi bruger cookies, og hvordan du administrerer dine cookiepræferencer. Cookies er filer, der gemmes på din telefon, tablet eller computer, når du besøger et websted.

2. Dine rettigheder og styring vedrørende persondata

Mange privatlivslove giver enkeltpersoner rettigheder over deres persondata. Disse love omfatter persondataforordningen, som også kaldes "GDPR".

Nogle rettigheder gælder kun, når Spotify bruger et bestemt "retsgrundlag" til at behandle dine data. Vi forklarer hvert retsgrundlag, og hvornår Spotify bruger hvert enkelt retsgrundlag, i afsnit 4 "Vores formål med at bruge dine persondata".

Tabellen herunder forklarer:

  • dine rettigheder
  • omstændigheder, hvor de finder anvendelse (såsom det påkrævede retsgrundlag)
  • hvordan man bruger dem

Du har ret til:

Hvordan?

Information

At blive informeret om de persondata, som vi behandler om dig, og hvordan vi behandler dem.

Vi informerer dig:

  • gennem denne politik
  • gennem oplysninger, der gives til dig, når du bruger Spotify-tjenesten
  • ved at besvare dine specifikke spørgsmål og anmodninger, når du kontakter os

Adgang

At anmode om adgang til de persondata, som vi behandler om dig.

Hvis du vil anmode om en kopi af dine persondata fra Spotify, skal du enten:

Når du downloader dine data, modtager du de oplysninger om dine data, som Spotify skal give i henhold til artikel 15 i GDPR. Hvis du ønsker flere oplysninger om, hvordan vi behandler dine persondata, kan du kontakte os.

Berigtigelse

At anmode om, at vi ændrer eller opdaterer dine persondata, hvis de er urigtige eller ufuldstændige.

Du kan redigere dine brugerdata under "Rediger profil" på din konto eller ved at kontakte os.

Sletning

At anmode om, at vi sletter visse af dine persondata.

Du kan f.eks. anmode os om at slette persondata:

  • som vi ikke længere har brug for til det formål, de blev indsamlet til
  • som vi behandler på baggrund af samtykke som retsgrundlag, hvis du trækker dit samtykke tilbage
  • når du gør indsigelse (se afsnittet "Indsigelse" nedenfor), og
    • du foretager en begrundet indsigelse, eller
    • du gør indsigelse mod direkte markedsføring

Der er situationer, hvor Spotify ikke kan slette dine data, f.eks. når:

  • det stadig er nødvendigt at behandle dataene til det formål, som vi indsamlede dem til
  • Spotifys interesse i at bruge dataene tilsidesætter din interesse i at få dem slettet. Hvis vi f.eks. har brug for dataene til at beskytte vores tjenester mod svig
  • Spotify har en juridisk forpligtelse til at opbevare dataene
  • Spotify har brug for dataene, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Hvis der f.eks. er et uløst problem i forbindelse med din konto

Der er flere måder, hvorpå du kan slette persondata fra Spotify:

  • Du kan fjerne lydindhold fra din profil ved at vælge det relevante indhold og vælge at fjerne det. Du kan f.eks. fjerne playlister fra din profil eller fjerne et nummer fra din playliste
  • Hvis du vil anmode om sletning af dine andre persondata fra Spotify, skal du følge vejledningen på vores supportside. Disse data omfatter dine brugerdata, brugsdata og andre data, der er angivet i afsnit 3 "Persondata, som vi indsamler om dig"
  • Du kan også kontakte os for at anmode om sletning

Begrænsning

At anmode om, at vi stopper behandlingen af alle eller nogle af dine persondata.

Det kan du gøre, hvis:

  • dine persondata er urigtige
  • vores behandling er ulovlig
  • vi ikke har brug for dine oplysninger til et bestemt formål
  • du gør indsigelse mod vores behandling, og vi vurderer din indsigelsesanmodning. Se afsnittet "Indsigelse" nedenfor.

Du kan anmode om, at vi stopper denne behandling midlertidigt eller permanent.

Du kan udøve din ret til begrænsning ved at kontakte os.

Indsigelse

At gøre indsigelse mod, at vi behandler dine persondata.

Det kan du gøre, hvis:

  • Spotify behandler dine persondata på baggrund af legitime interesser som retsgrundlag
  • Spotify behandler dine persondata med henblik på tilpassede reklamer

Sådan udøver du din ret til at gøre indsigelse:

  • Du kan bruge styringselementer i Spotify-tjenesten til at deaktivere eller tilpasse visse funktioner, der behandler dine persondata. Se sidste del af dette afsnit for at få oplysninger om, hvordan du kan styre tilpasset annoncering
  • kontakter os

Dataportabilitet

At anmode om en kopi af dine persondata i elektronisk format, og det er din ret at overføre disse persondata til brug i en anden parts tjeneste.

Du kan anmode os om at overføre dine data, når vi behandler dine persondata på baggrund af samtykke eller opfyldelse af kontrakt som retsgrundlag. Spotify vil dog forsøge at imødekomme enhver anmodning i det omfang, at det er muligt.

I afsnittet "Adgang" kan du få oplysninger om, hvordan du udøver retten til portabilitet.

Ikke blive underlagt automatiseret beslutningstagning

Ikke at blive underlagt en beslutning, der udelukkende er baseret på automatiseret beslutningstagning (beslutninger uden menneskelig involvering), herunder profilering, hvor beslutningen ville have en retsvirkning for dig eller have en tilsvarende betydelig effekt.

Spotify udfører ikke denne type automatiseret beslutningstagning i Spotify-tjenesten.

Tilbagetrækning af samtykke

At trække dit samtykke til, at vi indsamler eller bruger dine persondata, tilbage.

Du kan gøre dette, hvis Spotify behandler dine persondata på baggrund af samtykke som retsgrundlag.

Hvis du vil trække dit samtykke tilbage, kan du:

  • justere det relevante styringselement i Spotify
  • kontakter os

Ret til at indgive en klage

At kontakte den svenske myndighed for beskyttelse af privatlivets fred eller din lokale databeskyttelsesmyndighed om eventuelle spørgsmål eller bekymringer.

Du kan finde den svenske myndigheds oplysninger her. Du kan også gå til din lokale databeskyttelsesmyndigheds websted.

Styring af tilpassede reklamer

Hvad er tilpassede reklamer?

  • Det er, når vi bruger oplysninger om dig til at tilpasse reklamevisning, så du får vist mere relevante reklamer. Det kaldes også interessebaseret annoncering.
  • Et eksempel på tilpassede reklamer er, når en reklamepartner har oplysninger, der antyder, at du er interesseret i biler. Det kan gøre det muligt for os at vise dig reklamer om biler.

Sådan styrer du tilpassede reklamer:

  • Du kan styre tilpasset annoncering på din kontoside for privatliv under "Tilpassede reklamer".
  • Du kan også styre tilpasset annoncering i visse podcasts ved hjælp af linket i episodens showbeskrivelse. Dette er muligt, når indholdsudbyderen indsætter reklamer i podcasten for at finansiere den. Hostingleverandøren, der muligvis ikke er Spotify, administrerer disse styringselementer for podcasten.

Hvis du har fravalgt tilpassede reklamer på din kontoside for privatliv, kan du stadig opleve reklamer. Reklamer kan bl.a. forekomme i henholdsvis vores gratis tjeneste samt i vores betalingstjeneste (f.eks. i podcasts). Denne type reklamer er baseret på de oplysninger, du angav ved tilmelding, og det, som du aktuelt lytter til på vores tjenester. Hvis du f.eks. lytter til en madlavningspodcast, kan du høre en reklame for en foodprocessor.

Passende alder for tilpasset annoncering:

  • Den passende alder for tilpasset annoncering afhænger af det land, du befinder dig i, og hvilke regler der gælder for tilpasset annoncering i det pågældende land. Du modtager ikke tilpassede reklamer, medmindre du har den passende alder.
  • Du kan ikke "tilvælge" tilpassede annoncer, hvis du er under den passende alder.

Du begynder at modtage tilpassede annoncer, når du når den passende alder, der gælder i dit land. Når det sker, får du en besked i Spotify-tjenesten. Beskeden vil indeholde et link til din kontoside for privatliv, hvor du til enhver tid kan ændre dine præferencer eller "fravælge" tilpassede reklamer.

3. Persondata, som vi indsamler om dig

Disse tabeller angiver de kategorier af persondata, som vi indsamler fra dig.

Indsamles når du tilmelder dig Spotify-tjenesten, eller når du opdaterer din konto

Kategori

Beskrivelse

Brugerdata

Persondata, som vi har brug for til at oprette din Spotify-konto, og som gør det muligt for dig at bruge Spotify-tjenesten.

Den type data, der indsamles og bruges, afhænger af, hvilken type Tjenestemulighed du har. Det afhænger også af, hvordan du opretter din konto, hvilket land du befinder dig i, og om du bruger tredjepartstjenester til at logge på. Dataene kan omfatte:

  • dit profilnavn
  • e-mailadresse
  • adgangskode
  • telefonnummer
  • fødselsdato
  • køn
  • adresse (se yderligere oplysninger nedenfor)
  • land
  • dit universitet (ved Spotify Premium Student)

Vi modtager nogle af disse data fra dig, f.eks. fra tilmeldingsformularen eller kontosiden.

Vi indsamler også nogle af disse data fra din enhed, f.eks. dit dit land eller dit område. Du kan få flere oplysninger om, hvordan vi indsamler og bruger disse data, under "Din generelle (løselige) lokation" i kategorien Brugsdata.

Adressedata

Vi kan bede om at få oplyst og behandle din adresse af følgende årsager:

  • for at kontrollere, om du er berettiget til en tjenestemulighed
  • for at levere meddelelser, der er påkrævet ved lov
  • for at levere supportmuligheder
  • fakturering og momsadministration
  • for at levere fysiske varer eller gaver, som du har anmodet om

I nogle tilfælde kan vi bruge en tredjepartsapp til at hjælpe dig med at bekræfte din adresse, f.eks. Google Maps.

Indsamles i forbindelse med din brug af Spotify-tjenesten

Kategorier

Beskrivelse

Brugsdata

Persondata, der indsamles og behandles om dig, når du tilgår eller bruger Spotify-tjenesten.

Dette omfatter flere slags oplysninger, der er angivet i de følgende afsnit.

Oplysninger om, hvordan du bruger Spotify

Dette omfatter f.eks.:

  • oplysninger om din Spotify-tjenestemulighed
  • dine handlinger med Spotify-tjenesten (herunder dato og klokkeslæt) såsom:
    • søgeforespørgsler
    • streaminghistorik
    • playlister, som du opretter
    • dit bibliotek
    • browsinghistorik
    • kontoindstillinger
    • interaktioner med andre Spotify-brugere
    • din brug af tredjepartstjenester, -enheder og -apps i forbindelse med Spotify-tjenesten
  • slutninger (dvs. vores forståelse) om dine interesser og præferencer baseret på din brug af Spotify-tjenesten
  • indhold, som du leverer, når du deltager i Spotify-kampagner, f.eks. konkurrencer eller lodtrækninger
  • indhold, som du deler i en hvilken som helst del af Spotify-tjenesten, f.eks. billeder, lyd, tekst, titler, beskrivelser, kommunikation og andre typer indhold.

Dine tekniske data

Dette omfatter f.eks.:

  • webadresseoplysninger
  • onlineidentifikatorer såsom cookiedata og ip-adresser
  • oplysninger om de enheder, du bruger, såsom:
    • enheds-id'er
    • netværksforbindelsestype (f.eks. wi-fi, 4G, LTE, Bluetooth)
    • udbyder
    • netværks- og enhedsydelse
    • browsertype
    • sprog
    • oplysninger, der muliggør administration af digitale rettigheder
    • operativsystem
    • Spotify-appversion
  • oplysninger, der gør det muligt for os at registrere og tilknytte tredjepartsenheder og -apps. Eksempler på disse oplysninger er enhedsnavn, enhedsidentifikatorer, varemærke og version. Eksempler på tredjepartsenheder og -apps er:
    • enheder på dit wi-fi-netværk (f.eks. højttalere), der kan oprette forbindelse til Spotify-tjenesten
    • enheder, som dit operativsystem stiller til rådighed, når du opretter forbindelse via Bluetooth, plugin og installation
    • Spotify-partnerapps til at afgøre, om appen er installeret på din enhed

Din generelle (løselige) lokation

Din generelle lokation omfatter land, område eller delstat. Vi kan udlede dette af tekniske data (f.eks. din ip-adresse, sprogindstilling på din enhed) eller betalingsvaluta.

Vi har brug for dette for at:

  • opfylde geografiske krav i vores aftaler med ejerne af indhold i Spotify-tjenesten
  • levere indhold og reklamer, der er relevante for dig

Din enheds sensordata

Bevægelsesgenererede eller retningsgenererede mobilsensordata, hvis det er nødvendigt for at levere funktioner i Spotify-tjenesten, der kræver disse data. Dette er data, som din enhed indsamler om den måde, du bevæger eller holder din enhed på.

Yderligere oplysninger, som du kan vælge at give os

Kategorier

Beskrivelse

Stemmedata

Hvis stemmefunktioner er tilgængelige på dit marked, og hvis du har valgt at bruge en stemmefunktion, indsamler og behandler vi stemmedata. Stemmedata dækker over lydoptagelser af din stemme og transskription af disse optagelser.

Betalings- og købsdata

Hvis du foretager køb fra Spotify eller tilmelder dig en betalt tjenestemulighed eller en prøveperiode, er vi nødt til at behandle dine betalingsdata.

De nøjagtige persondata, der indsamles og bruges, varierer afhængigt af betalingsmetoden. Det vil omfatte oplysninger såsom:

  • navn
  • fødselsdato
  • betalingsmetode (f.eks. kredit- eller debetkort)
  • korttype, udløbsdato og visse cifre i kortnummeret, hvis du bruger et debet- eller kreditkort (Bemærk: Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer vi aldrig hele dit kortnummer)
  • postnummer
  • mobilnummer
  • oplysninger om din købs- og betalingshistorik

Undersøgelses- og forskningsdata

Når du besvarer en undersøgelse eller deltager i brugerundersøgelser, indsamler og bruger vi de persondata, som du afgiver.

Vi modtager nogle af de ovennævnte data fra tredjeparter. Nedenstående tabel beskriver kategorierne af disse tredjeparter.

Tredjepartskilder, som vi modtager dine data fra

Kategorier af tredjeparter

Beskrivelse

Datakategorier

Godkendelsespartnere

Hvis du tilmelder dig eller logger på Spotify-tjenesten ved hjælp af en anden tjeneste, sender denne tjeneste dine oplysninger til os. Disse oplysninger hjælper med at oprette din konto hos os.

Brugerdata

Tredjepartsapps, -tjenester og -enheder, som du knytter til din Spotify-konto

Hvis du knytter din Spotify-konto til en tredjepartsapp, -tjeneste eller -enhed, kan vi indsamle og bruge visse oplysninger derfra. Denne indsamling sker for at gøre integrationen mulig.

Disse tredjepartsapps, -tjenester og -enheder kan omfatte:

  • sociale medier
  • enheder, herunder:
    • lydenheder (f.eks. højttalere og høretelefoner)
    • smart-ure
    • fjernsyn
    • mobiltelefoner og tablets
    • motorkøretøjer (f.eks. biler)
    • spillekonsoller
  • tjenester og platforme såsom stemmeassistenter og indholdsplatforme

Vi beder om din tilladelse, før vi indsamler dine oplysninger fra visse tredjeparter.

Brugerdata

Brugsdata

Tekniske servicepartnere

Vi samarbejder med tekniske servicepartnere, der giver os visse data. Dette omfatter kortlægning af ip-adresser til løselige lokationsoplysninger (f.eks. land, område, by eller stat).

Dette gør det muligt for Spotify at levere Spotify-tjenesten, indhold og funktioner.

Vi samarbejder også med udbydere af sikkerhedstjenester, som hjælper os med at beskytte brugerkonti.

Brugerdata

Brugsdata

Betalingspartnere og forhandlere

Hvis du vælger at betale via tredjeparter (f.eks. teleselskaber) eller via faktura, kan vi få data fra vores betalingspartnere.

Det giver os mulighed for at:

  • sende fakturaer til dig
  • behandle din betaling
  • levere det, som du har købt, til dig

Hvis vi fører dig til en forhandler, modtager vi data fra forhandleren, der er relateret til dit køb. Vi kan f.eks. føre dig til en kunstners merchandisebutik på en tredjepartsplatform eller til et tredjepartsbilletwebsted.

Modtagelse af disse data giver os mulighed for at:

  • beregne eventuelle provisioner, der skal betales til os
  • analysere effektiviteten af vores partnerskab med disse handelspartnere
  • forstå dine interesser

Betalings- og købsdata

Reklame- og markedsføringspartnere

Vi modtager slutninger fra visse reklame- eller markedsføringspartnere. Disse slutninger er partnernes forståelse af dine interesser og præferencer.

Dette giver os mulighed for at levere mere relevante reklamer og markedsføring.

Brugsdata

Opkøbte virksomheder

Vi kan modtage data om dig fra virksomheder, som vi opkøber. Dette er for at forbedre vores tjenester, produkter og tilbud.

Brugerdata

Brugsdata

Hvis du downloader Spotify-mobilappen og prøver Spotify, hvor du ikke er logget på, indsamler vi begrænsede oplysninger om din brug af Spotify-tjenesten, herunder brugsdata. Vi gør dette for at forstå, hvordan du får adgang til og bruger tjenesten. Vi gør også dette for at sikre, at vi leverer den rette oplevelse til dig, f.eks. baseret på dit land eller dit område. Hvis du beslutter dig for at oprette en Spotify-konto for at få den fulde oplevelse af vores tjeneste, kombinerer vi disse data med dataene om din Spotify-konto.

4. Vores formål med at bruge dine persondata

Tabellen herunder forklarer:

  • vores formål med at behandle dine persondata
  • vores juridiske begrundelser (benævnt "retsgrundlag") i henhold til databeskyttelsesloven til hvert formål
  • kategorier af persondata, som vi bruger til hvert formål. Se mere om disse kategorier i afsnit 3 "Persondata, som vi indsamler om dig".

Her er en generel forklaring på hvert "retsgrundlag", som kan hjælpe dig med at forstå tabellen:

  • Opfyldelse af en kontrakt: når det er nødvendigt for Spotify (eller en tredjepart) at behandle dine persondata for at:
    • overholde forpligtelser i henhold til en kontrakt med dig. Dette omfatter Spotifys forpligtelser i henhold til brugsvilkårene til at levere Spotify-tjenesten til dig
    • bekræfte oplysninger, før en ny kontrakt med dig påbegyndes.
  • Legitim interesse: når Spotify eller en tredjepart har en interesse i at bruge dine persondata på en bestemt måde, som er nødvendig og berettiget i betragtning af eventuelle risici for dig og andre Spotify-brugere – eksempelvis ved at bruge dine brugsdata til at forbedre Spotify-tjenesten for alle brugere. Kontakt os, hvis du vil forstå en specifik begrundelse.
  • Samtykke: når Spotify beder dig om aktivt at angive din accept af Spotifys brug af dine persondata til et bestemt formål.
  • Overholdelse af juridiske forpligtelser: når Spotify skal behandle dine persondata for at overholde lovgivningen.

Formål med behandling af dine data

Retsgrundlag, der tillader formålet

Kategorier af persondata, der anvendes til formålet

Med henblik på at levere Spotify-tjenesten i overensstemmelse med vores kontrakt med dig.

Når vi f.eks. bruger dine persondata til at:

  • oprette en konto til dig
  • tilpasse din konto
  • levere Spotify-appen, når du downloader den på din enhed

Opfyldelse af en kontrakt

  • Brugerdata
  • Adressedata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Betalings- og købsdata

At levere yderligere dele af Spotify-tjenesten.

Når vi f.eks. bruger dine persondata til at give dig mulighed for at dele et link til Spotify-indhold med andre.

Legitim interesse

Her omfatter vores legitime interesser:

  • at holde Spotify-tjenesten funktionel og kørende
  • at give brugerne mulighed for at tilgå og bruge Spotify-tjenesten
  • Brugerdata
  • Adressedata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Betalings- og købsdata

At levere visse yderligere valgfri funktioner i Spotify-tjenesten. Når dette er tilfældet, vil vi klart og tydeligt bede om dit samtykke.

Samtykke

  • Brugerdata
  • Brugsdata
  • Undersøgelses- og forskningsdata
  • Betalings- og købsdata

Med henblik på at diagnosticere, finde og løse problemer med Spotify-tjenesten.

Opfyldelse af en kontrakt

  • Brugerdata
  • Brugsdata
  • Stemmedata

At evaluere og udvikle nye funktioner, teknologier og forbedringer til Spotify-tjenesten. Dette omfatter udvikling og træning af algoritmiske modeller og maskinlæringsmodeller, som hjælper os med at beskytte vores tjeneste og forbedre brugeroplevelsen.

For eksempel:

  • for at udvikle og forbedre personlige anbefalinger
  • for at analysere, hvordan vores brugere reagerer på en bestemt ny funktion og se, om vi skal foretage ændringer
  • for at udvikle AI-funktioner som f.eks. AI-DJ og AI-playliste
  • for at hjælpe os med at håndhæve brugerretningslinjerne, reglerne for brug af platformen og Spotify for Creators-retningslinjerne for fællesskabet.

Legitim interesse

Her omfatter vores legitime interesser udvikling og forbedring af produkter og funktioner til vores brugere.

  • Brugerdata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Undersøgelses- og forskningsdata

Markedsføring eller reklamer, hvor loven kræver, at vi indhenter dit samtykke.

Når vi f.eks. bruger cookies til at forstå dine interesser, eller loven kræver samtykke til e-mailmarkedsføring.

Samtykke

  • Brugerdata
  • Brugsdata
  • Undersøgelses- og forskningsdata

Andre markedsførings-, promoverings- og reklameformål, hvor loven ikke kræver samtykke.

Når vi f.eks. bruger dine persondata til at tilpasse reklamer til dine interesser.

Legitim interesse

Her omfatter vores legitime interesser at bruge reklamer til at finansiere Spotify-tjenesten, så vi kan tilbyde meget af den gratis.

  • Brugerdata
  • Brugsdata
  • Undersøgelses- og forskningsdata

At overholde en juridisk forpligtelse, som vi er underlagt.

Dette kan være:

  • en forpligtelse i henhold til lovgivningen i det land/område, du befinder dig i
  • svensk lovgivning (grundet vores hovedkvarter i Sverige)
  • EU-lovgivning, der gælder for os

Dette kan f.eks. være, når vi bruger din fødselsdato til at bekræfte din alder.

Overholdelse af juridiske forpligtelser

  • Brugerdata
  • Adressedata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Betalings- og købsdata
  • Undersøgelses- og forskningsdata

At efterkomme en anmodning fra politi, domstole eller andre kompetente myndigheder.

Overholdelse af juridiske forpligtelser og legitim interesse

Her omfatter vores legitime interesser at hjælpe retshåndhævende myndigheder med at forebygge eller opdage alvorlig kriminalitet.

  • Brugerdata
  • Adressedata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Betalings- og købsdata
  • Undersøgelses- og forskningsdata

At opfylde kontraktlige forpligtelser med tredjeparter.

Dette kan f.eks. være, når vi leverer pseudonymiserede data om vores brugeres lytteaktivitet, fordi vi har en aftale med en Spotify-rettighedshaver om at gøre det.

Pseudonymiserede data er, hvor dine data identificeres ved hjælp af en kode i stedet for dit navn eller andre oplysninger, der direkte identificerer dig.

Legitim interesse

Her omfatter vores legitime interesser:

  • at bevare vores forhold til kunstnere, så vi kan levere Spotify-tjenesten
  • at bevare vores forhold til andre tredjeparter af samme årsag
  • Brugerdata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Betalings- og købsdata

At træffe passende foranstaltninger ved rapporter om krænkelse af intellektuel ejendomsret og upassende indhold.

Legitim interesse

Her omfatter vores legitime interesser beskyttelse af intellektuel ejendomsret og originalt indhold.

  • Brugerdata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Betalings- og købsdata

At fastlægge, forsvare eller gøre retskrav gældende.

Dette kan f.eks. være, hvis vi er involveret i en retssag, og vi har brug for at give oplysninger til vores advokater i forbindelse med den pågældende retssag.

Legitim interesse

Her omfatter vores legitime interesser:

  • at søge juridisk rådgivning
  • at beskytte os selv, vores brugere eller andre i retssager
  • Brugerdata
  • Adressedata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Betalings- og købsdata
  • Undersøgelses- og forskningsdata

At foretage forretningsplanlægning, -rapportering og -prognoser.

Dette kan f.eks. være, når vi ser på aggregerede brugerdata såsom antallet af nye tilmeldinger i et land for at planlægge nye lokationer, hvor vi vil lancere vores produkter og funktioner.

Legitim interesse

Her omfatter vores legitime interesser undersøgelser og planlægning, så vi kan fortsætte med at drive en vellykket forretning.

  • Brugerdata
  • Brugsdata
  • Betalings- og købsdata

At behandle din betaling.

Dette kan f.eks. være, når vi bruger dine persondata til at lade dig købe et Spotify-abonnement.

Opfyldelse af en kontrakt og samtykke

  • Brugerdata
  • Betalings- og købsdata
  • Adressedata

Med henblik på at holde Spotify-tjenesten sikker samt opdage og forhindre svindel.

Dette kan f.eks. være, når vi analyserer brugsdata for at kontrollere for svigagtig brug af Spotify-tjenesten.

Legitim interesse

Her omfatter vores legitime interesser beskyttelse af Spotify-tjenesten og vores brugere mod svig og anden ulovlig aktivitet.

  • Brugerdata
  • Adressedata
  • Brugsdata
  • Betalings- og købsdata

At foretage research og undersøgelser.

Dette kan f.eks. være, når vi kontakter vores brugere for at bede om deres feedback.

Legitim interesse

Her omfatter vores legitime interesser at få en større forståelse for, hvad brugerne synes om Spotify-tjenesten, og hvordan de bruger den.

  • Brugerdata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Undersøgelses- og forskningsdata

5. Deling af dine persondata

Dette afsnit beskriver modtagerne af de persondata, der indsamles eller dannes gennem din brug af Spotify-tjenesten.

Offentligt tilgængelige oplysninger

Følgende persondata vil altid være offentligt tilgængelige i Spotify-tjenesten (undtagen for brugere, som du har blokeret):

  • dit profilnavn
  • dit profilbillede
  • dine offentlige playlister
  • andet indhold, du deler i Spotify-tjenesten, og eventuelle tilknyttede titler, beskrivelser og billeder
  • hvem du følger i Spotify-tjenesten
  • hvem der følger dig i Spotify-tjenesten

Du eller en anden bruger kan dele visse oplysninger i tredjepartstjenester, f.eks. på sociale medier eller beskedplatforme. Det omfatter:

  • din profil
  • alt indhold, du deler i Spotify, og oplysninger om det indhold
  • dine playlister og evt. tilknyttede titler, beskrivelser og billeder

Når denne deling sker, gemmer tredjepartstjenesten muligvis en kopi af den for at understøtte denne tjenestes funktioner.

Persondata, som du kan vælge at dele

Vi deler kun følgende persondata med dem, der er angivet i nedenstående tabel:

  • hvor du har valgt at bruge en Spotify-tjenestefunktion eller en tredjepartsapp, -tjeneste eller -enhed, og vi har brug for at dele persondata for at muliggøre dette
  • hvis du på anden vis giver os tilladelse til at dele persondataene. Det kan du f.eks. gøre ved at vælge den relevante indstilling i Spotify-tjenesten eller ved at give dit samtykke

Kategorier af modtagere

Kategorier af data, som du kan vælge at dele

Årsag til deling

Tredjepartsapps, -tjenester og -enheder, som du knytter til din Spotify-konto

  • Brugerdata
  • Brugsdata

At tilknytte din Spotify-konto eller muliggøre, at du kan bruge Spotify-tjenesten i forbindelse med tredjepartsapps, -tjenester eller -enheder.

Eksempler på sådanne tredjepartsapps, -tjenester og -enheder omfatter:

  • apps til sociale medier
  • højttalerenheder
  • fjernsyn
  • motorkøretøjsplatforme
  • stemmeassistenter

Du kan se og fjerne mange tredjepartsforbindelser under "Apps" på din konto.

Supportfællesskab

  • Brugerdata

At gøre det muligt for dig at bruge Spotify-supportfællesskabet.

Når du opretter en konto i Spotify-supportfællesskabet, beder vi dig om at oprette et profilnavn. Det bliver vist offentligt til alle, der bruger Spotify-supportfællesskabet. Vi viser også eventuelle spørgsmål eller kommentarer, som du deler.

Andre Spotify-brugere

  • Brugerdata
  • Brugsdata
  • Stemmedata

At dele oplysninger om din brug af Spotify-tjenesten med andre Spotify-brugere. Disse kan omfatte dine følgere på Spotify.

Under indstillingerne "Sociale medier" kan du f.eks. vælge at dele dine senest afspillede kunstnere og dine playlister på din profil. Du kan også vælge at oprette eller deltage i en delt playliste med andre brugere. Delte playlister giver dig sociale anbefalinger baseret på din lytteaktivitet.

Kunstnere og labels

  • Brugerdata

At modtage nyheder eller kampagnetilbud fra kunstnere, labels eller andre partnere.

Du kan vælge at dele dine brugerdata til dette formål. Du kan til enhver tid ændre mening og trække dit samtykke tilbage.

Oplysninger, som vi kan dele

Se denne tabel for at få flere oplysninger om, hvem vi deler med og hvorfor.

Kategorier af modtagere

Kategorier af data

Årsag til deling

Tjenesteudbydere

  • Brugerdata
  • Adressedata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Betalings- og købsdata
  • Undersøgelses- og forskningsdata

Så de kan levere deres tjenester til Spotify.

Disse tjenesteudbydere omfatter dem, som vi ansætter til at:

  • yde kundesupport
  • drive den tekniske infrastruktur, der er påkrævet for at kunne levere Spotify-tjenesten
  • hjælpe med at beskytte og sikre vores systemer og tjenester (f.eks. Googles reCAPTCHA)
  • hjælpe med at markedsføre Spotifys (og vores partneres) produkter, tjenester, arrangementer og kampagner

Betalingspartnere

  • Brugerdata
  • Betalings- og købsdata

Så de kan behandle dine betalinger og forhindre svindel.

Reklamepartnere

  • Brugerdata
  • Brugsdata

Så de kan hjælpe os med at levere mere relevant annoncering til dig i Spotify-tjenesten og hjælpe med at måle effektiviteten af reklamer.

Vores reklamepartnere hjælper os f.eks. med at facilitere tilpassede reklamer.

Markedsføringspartnere

  • Brugerdata
  • Brugsdata

At promovere Spotify med vores partnere. Vi deler visse brugerdata og brugsdata med disse partnere, når det er nødvendigt for at:

  • give dig mulighed for at deltage i Spotify-kampagner, herunder prøveperioder og andre pakketilbud
  • promovere Spotify i medier og reklamer, der offentliggøres på andre onlinetjenester
  • hjælpe os og vores partnere med at måle effektiviteten af Spotify-kampagner

Eksempler på partnere omfatter:

  • markedsførings- og sponsorpartnere
  • websteder og mobilapps, der sælger reklameplads til os i deres tjenester
  • enheds-, app- og mobilpartnere, der også tilbyder Spotify-kampagner

Vores partnere kan også kombinere de persondata, som vi deler med dem, med andre data, som de indsamler om dig, f.eks. din brug af deres tjenester. Vi og vores partnere kan bruge disse oplysninger til at præsentere dig for tilbud, kampagner og andre markedsføringsaktiviteter, som vi mener, at du vil finde relevante.

Hostingplatforme

  • Brugsdata

Hostingplatforme hoster podcasts, så de kan levere dem til dig. Vi deler visse data, bl.a. din ip-adresse, med hostingplatformene, når du afspiller en podcast. Vi giver dig også mulighed for at streame podcasts, der er tilgængelige fra andre hostingplatforme, som ikke ejes af Spotify.

Podcastudbydere bør i beskrivelsen af showet eller episoden forklare, hvilken platform der hoster podcasten. Se hostingplatformens egen privatlivspolitik for oplysninger om, hvordan de bruger data, der deles med dem.

Forskere

  • Brugerdata
  • Brugsdata

Til aktiviteter som statistisk analyse og akademiske undersøgelser, men kun i pseudonymiseret format.

Andre virksomheder i Spotify-koncernen, herunder virksomheder, som Spotify opkøber

  • Brugerdata
  • Adressedata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Betalings- og købsdata
  • Undersøgelses- og forskningsdata

At udføre vores daglige forretningsdrift, så vi kan vedligeholde, forbedre og levere Spotify-tjenesten og opkøbte virksomheders tjenester til dig.

For eksempel:

  • Vi giver vores medarbejdere, der arbejder for forskellige koncernselskaber, mulighed for at udvikle og forbedre funktioner til Spotify-tjenesten
  • Vi kan dele data med vores måleselskaber for at måle effektiviteten af reklamekampagner, der kører på Spotify-tjenesten
  • Vi kan dele data med vores podcastvirksomheder for bedre at forstå tendenser inden for brugerlytning

Retshåndhævende myndigheder og andre myndigheder eller andre parter i retssager

  • Brugerdata
  • Adressedata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Betalings- og købsdata
  • Undersøgelses- og forskningsdata

Når vi i god tro mener, at det er nødvendigt for os at gøre det, f.eks.:

  • for at overholde en juridisk forpligtelse
  • for at reagere på en gyldig juridisk proces (f.eks. en ransagningskendelse, retskendelse eller stævning)
  • i forbindelse med vores egen eller en tredjeparts berettigede interesse vedrørende:
    • national sikkerhed
    • retshåndhævelse
    • retssager
    • strafferetlig efterforskning
    • beskyttelse af nogens sikkerhed
    • forhindring af død eller nært forestående legemsbeskadigelse

Købere af vores virksomhed

  • Brugerdata
  • Adressedata
  • Brugsdata
  • Stemmedata
  • Betalings- og købsdata
  • Undersøgelses- og forskningsdata

Hvis vi skulle sælge eller forhandle om at sælge vores virksomhed til en køber eller mulig køber.

I dette tilfælde kan vi overføre dine persondata til en efterfølger eller et associeret selskab som en del af denne transaktion.

6. Opbevaring af data

Vi opbevarer kun dine persondata, så længe det er nødvendigt for at levere Spotify-tjenesten til dig og til Spotifys legitime og væsentlige forretningsformål såsom:

  • at opretholde Spotify-tjenestens ydeevne
  • at træffe datadrevne forretningsbeslutninger om nye funktioner og tilbud
  • at overholde vores juridiske forpligtelser
  • at bilægge tvister

Herunder er beskrevet nogle af kategorierne for vores opbevaringsperioder og de kriterier, vi bruger til at afgøre, hvilken kategori dataene hører under:

  • Data, der opbevares, indtil du fjerner dem
    Du har ret til at anmode om, at vi sletter visse af dine persondata. I afsnit 2 "Dine rettigheder og styring vedrørende persondata" kan du få yderligere oplysninger om "Sletning" og læse, i hvilke omstændigheder vi kan imødekomme din anmodning.
    Visse persondata kan også slettes direkte i Spotify-tjenesten. Du kan f.eks. slette eller redigere dit profilbillede. I de tilfælde, hvor brugerne kan se og selv opdatere deres persondata, opbevarer vi oplysningerne i den periode, som den enkelte bruger vælger, medmindre et af de begrænsede formål beskrevet herunder er gældende.
  • Data, der udløber efter en bestemt periode
    Vi har fastsat nogle opbevaringsperioder, så visse data udløber efter en bestemt periode. For eksempel bliver persondata, du indtaster i forbindelse med søgeforespørgsler, slettet efter 90 dage.
  • Data, der opbevares, indtil din Spotify-konto slettes
    Vi opbevarer visse data, indtil din Spotify-konto slettes. Eksempler på disse omfatter dit Spotify-brugernavn og dine profiloplysninger. Vi opbevarer typisk også en kontos streaminghistorik i hele kontoens levetid. Dette gør vi bl.a. for at kunne tilbyde opsummerende playlister og personlige anbefalinger, som tager højde for kontoejerens lyttevaner, f.eks. Din tidskapsel og Summer Rewind. Når din Spotify-konto slettes, slettes eller anonymiseres data i denne kategori.
  • Data, der opbevares i længere perioder til begrænsede formål
    Når din konto er blevet slettet, opbevarer vi visse data i længere tid, men til meget begrænsede formål. Det sker f.eks. i tilfælde, hvor vi har en juridisk eller kontraktlig forpligtelse til at gøre dette, bl.a. i forbindelse med love om obligatorisk opbevaring af data, myndighedsordrer om at bevare data, der er relevante for en undersøgelse, eller data, som opbevares i forbindelse med retssager. Vi opbevarer muligvis også data, der er blevet fjernet fra Spotify-tjenesten, i en begrænset periode. Dette gør vi f.eks. for at:
    • hjælpe med at sikre brugernes sikkerhed
    • beskytte mod skadeligt indhold på vores platform

Dette hjælper os med at undersøge potentielle overtrædelser af vores brugerretningslinjer og regler for brug af platformen. Omvendt fjerner vi ulovligt indhold, hvis loven kræver dette.

7. Overførsel til andre lande

På grund af vores virksomheds globale karakter deler Spotify persondata internationalt med Spotify-koncernens selskaber, underleverandører og partnere, når de udfører de aktiviteter, der er beskrevet i denne politik. De kan behandle dine data i lande, hvis databeskyttelseslove ikke anses for at være så stærke som EU-lovgivningen eller de love, der gælder, hvor du bor. De giver dig f.eks. muligvis ikke de samme rettigheder over dine data.

Når vi overfører persondata internationalt, bruger vi værktøjer til at:

  • sikre, at dataoverførslen overholder gældende lovgivning
  • hjælpe med at give dine data det samme beskyttelsesniveau som i EU

Vi bruger følgende juridiske mekanismer for at sikre, at alle dataoverførsler overholder gældende EU-lovgivning:

  • Standardkontraktbestemmelser. Disse bestemmelser kræver, at den anden part beskytter dine data samt giver dig rettigheder og beskyttelse svarende til EU-niveau. Vi bruger f.eks. standardkontraktbestemmelser til at overføre de persondata, der er beskrevet i afsnit 3 "Persondata, som vi indsamler om dig" til vores hostingudbyder, der anvender servere i USA. Du kan udøve dine rettigheder i henhold til standardkontraktbestemmelserne ved at kontakte os eller den tredjepart, der behandler dine persondata.
  • Afgørelser om tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Dette betyder, at vi overfører persondata til lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som har tilstrækkelig lovgivning til at beskytte persondata, som fastslået af Europa-Kommissionen. Vi overfører f.eks. de persondata, der er beskrevet i afsnit 3 "Persondata, som vi indsamler om dig" til leverandører i Storbritannien, Canada, Japan, Sydkorea og Schweiz.

Vi identificerer og anvender også yderligere beskyttelse efter behov til hver dataoverførsel. Vi bruger f.eks.:

  • teknisk beskyttelse såsom kryptering og pseudonymisering
  • politikker og processer til at anfægte urimelige eller ulovlige anmodninger fra offentlige myndigheder

8. Beskyttelse af dine persondata

Vi bestræber os på at beskytte vores brugeres persondata på bedste vis. Vi har indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at hjælpe med at beskytte dine persondata. Vær dog opmærksom på, at intet system nogensinde er helt sikkert.

Vi har truffet forskellige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte mod uautoriseret adgang og unødvendig opbevaring af persondata i vores systemer. Disse omfatter politikker for pseudonymisering, kryptering, adgang og opbevaring.

Vi opfordrer dig til at gøre følgende for at beskytte din brugerkonto:

  • Brug en stærk adgangskode, som du kun bruger til din Spotify-konto.
  • Del aldrig din adgangskode med nogen.
  • Begræns adgangen til din computer og browser.
  • Log af, når du er færdig med at bruge Spotify-tjenesten på en enhed, som du deler med andre.
  • Læs mere om beskyttelse af din konto

Du kan logge af Spotify flere steder på én gang ved hjælp af funktionen "Log af overalt" på din kontoside.

Hvis andre har adgang til din Spotify-konto, kan de få adgang til persondata, styringselementer og den Spotify-tjeneste, der er tilgængelig på din konto. Dette kan f.eks. være, hvis du har givet nogen tilladelse til at bruge din konto på en delt enhed.

Det er dit ansvar kun at give andre tilladelse til at bruge din konto, hvis du er tryg ved at dele disse persondata med dem. Alle andres brug af din Spotify-konto kan påvirke dine personlige anbefalinger og blive inkluderet i din datadownload.

9. Børn

Bemærk: Denne politik gælder ikke for Spotify Kids, medmindre privatlivspolitikken for Spotify Kids angiver dette. Spotify Kids er en separat Spotify-app.

Spotify-tjenesten har en minimumsaldersgrænse i hvert land eller område. Spotify-tjenesten er ikke rettet mod børn, hvis alder:

  • er under 13 år
  • gør det ulovligt at behandle deres persondata
  • kræver forældrenes samtykke til at behandle deres persondata

Vi indsamler eller bruger ikke bevidst persondata fra børn under den gældende aldersgrænse. Hvis du er under aldersgrænsen, må du ikke bruge Spotify-tjenesten eller give os persondata. I stedet anbefaler vi, at du bruger en Spotify Kids-konto.

Hvis du er forælder til et barn under aldersgrænsen og bliver opmærksom på, at dit barn har givet persondata til Spotify, skal du kontakte os.

Hvis vi finder ud af, at vi har indsamlet persondata fra et barn, der er under den gældende aldersgrænse, foretager vi rimelige tiltag for at slette persondataene. Dette kan kræve, at vi sletter Spotify-kontoen for det pågældende barn.

Hvis du bruger en delt enhed til den overordnede Spotify-tjeneste, skal du være forsigtig med at afspille eller anbefale upassende indhold til personer under 18 år.

10. Ændringer af denne politik

Vi kan lejlighedsvis foretage ændringer af denne politik.

Når vi foretager væsentlige ændringer af denne politik, giver vi dig klar besked, hvor det er relevant under omstændighederne. Vi kan f.eks. vise en fremtrædende meddelelse i Spotify-tjenesten eller sende dig en e-mail eller notifikation på din enhed.

11. Sådan kontakter du os

Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende denne politik, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på en af følgende måder:

  • Send en e-mail til: privacy@spotify.com
  • Skriv til os på: Spotify AB, Regeringsgatan 19, 111 53 Stockholm, Sverige

Spotify AB er dataansvarlig for persondata, der behandles i henhold til denne politik.

© Spotify AB